Baby

Baby, børn & symbiosebehandling

⭐ Lille fod, stor effekt 👣⭐

Zoneterapi er både en meget blid og effektiv behandlingsform, som bivirkningsfrit kan anvendes til nyfødte, babyer og børn. Derudover kan det også hjælpe børn med at udvikle en bedre forståelse for deres egen krop.

Gode erfaringer med problematikker, jeg ofte behandler med zoneterapi:

👌 Forstoppelse / maveproblemer

👌 Søvnproblemer og uro

👌 Kolik

👌 Øre-og øjenbetændelse

👌 Forkølelse / hoste

👌 Gylp / Refluks

👌 Smerter ved tandfrembrud

👌 Svækket immunforsvar

👌 Astma og bronkitis

👌 Allergi og eksem

Hvordan foregår det?

En børne-zoneterapibehandling foregår på en blid og beroligende måde for at sikre, at barnet (og forældrene selvfølgelig) føler sig trygt og afslappet under hele behandlingen. Jeg sætter altid god tid af til behandlingen - dels for at skabe tryghed og ro, men også så der er tid til spisning eller en ren ble.

Med beroligende teknikker, blid massage, lette tryk og strøg aktiverer jeg zonerne under barnets fødder. Mange børn finder det så afslappende, at de falder i søvn.

Jeg er hele tiden opmærksom på barnets reaktioner med respekt for barnets grænser under hele behandlingen. Min fornemmeste opgave er at hjælpe baby med at få det bedre med zoneterapi, og derved give hele familien mere ro og overskud i hverdagen 💝

Behandllingen varer mellem 15-25 minutter, alt efter barnets behov.

I får anvisning til at stimulere enkelte punkter derhjemme, så I kan forlænge effekten af behandlingen.

Jeg anbefaler, at der går mellem 2-3 dage imellem behandlingerne, og det tager typisk 3-4 behandlinger for at få den optimale effekt.

Symbiose-behandling 💞

Uanset om du eller dit barn har nogle udfordringer, som I ønsker hjælp til, eller du blot ønsker velvære og samhørighed for jer begge, er mor/far- og baby-zoneterapi behandling en oplagt mulighed, som jeg har rigtig god erfaring med.

Opnå velvære med zoneterapi for dig og dit barn

Velvære og samhørighed er vigtigt mellem dig og dit barn – særlig i begyndelsen efter fødslen, hvor hverdagen begynder. Med fælles mor/far-og baby-zoneterapi kan I opnå symbiose, glæde og ro i familien og hverdagen og samtidig afhjælpe eventuelle udfordringer din baby/du måtte have.

Sådan foregår det:

Behandlingen foregår ved, at både du og din baby modtager blid zoneterapi, mens I ligger sammen. Behandlingen tilpasses alt efter, hvad I ønsker at få ud af det, og I er naturligvis begge i trygge hænder.

Jeg har afsat 60 min. til behandlingen, da det er vigtigt, at der er tid til, at baby kan blive ammet, skiftet, vugget, trøstet eller har brug for en lille pause i behandlingen.
Baby skal være hos mor/far under behandlingen, og dermed indgår I i en fælles symbiose, der har en gavnlig effekt på behandlingen af baby.

Baby kan modtage mellem 15-25 minutters zoneterapi, sommetider vil det være kortere tid.
Efter behandlingen af baby, vil mor/far modtage zoneterapi, hvor baby forsat kan være hos mor/far og derved også få effekt af, at mor/far bliver behandlet.

Jeg kommer også gerne hjem til jer, i jeres vante rammer 💗